Vores idoler

Cayman International School afholdte den 30. april året CIS Idol - med hvad dertil hører af småpigedans, akrobatik og musikanter. I anledningen gav Jonathan et nummer på elguitaren - til stor fryd for især os forældre og Jonathans venner.

Mandag den 3. maj havde CIS besøg af en amerikansk børnebogsforfatter og klasserne havde lavet deres eget lille bidrag som velkomst. Nicholas' klasse havde lavet en stor bog om ¨før og nu på Cayman¨, hvor de hver især skulle læse op af deres tekster. Vi bliver stadig imponerede over at høre, hvordan engelsk bare er blevet en selvfølge for de to drenge.

(Undskyld lydkvaliteten - den er ret dårlig pga. opløsningen til Internettet)

Nyt år med en masser fra det gamle i bagagen

Så gik der lige 8 måneder i et åndedrag! Oktober med Halloween og drengene klædt ud til løjer og trick or treat med deres ny venner. November hvor Jeanette rundede de 40 år, uden den store depression eller fest. Birthe på uventet, men meget velkomment besøg til både Jeanette og Nicholas' 9 års fødselsdag. Verden er alligevel ikke er større end man altid kan komme derhen, hvor man vil.

Ellers ser hverdagen sådan set meget ud, som vi er vant til- både som familie og med vores nye omgangskreds, selvom tendenserne til livs nyderi måske er lidt større her, hvor palmetræer og godt vejr frister til, at der altid er lidt at fejre med hvad der følger af gode drinks over grillen.

Sådan forløb julen og nytåret også. I godt selskab med både dem vi kender og dem vi kom til at kende. Samina holdt juleferie med sønnerne hernede - med juleplante og kalkunsteg. Drengene nød at være sammen med fætrene - alt i alt en god første jul i varmen. Den næste regner, vi dog med at holde på en skipiste.

Desværre døde oldemor Wendela lige efter jul og det var meget trist. Selvom hun var en gammel dame, er det så definitivt, når nogen dør og man ikke har haft mulighed for at få afsluttet forinden. Spørgsmålet er, om man nogensinde får det. Alt andet lige er hun savnet. Vi var ellers overbeviste om, hun ville runde de 100 år, men når man bliver livstræt undervejs, er det svært.

Vi sad forleden og kiggede på videooptagelser, taget fra dengang vi boede i Maglebo - i 2003 - og Jonathan blev 4 år. Udover det var helt nostagisk at se, hvor små drengene var for et øjeblik siden - så var Oldemor Wendala også med. Og desværre kunne vi også se, hvordan hun de sidste år var blevet meget ældre, både af sind og udseende.

Nyt år og nye udfordringer

Fodbold er ikke på Cayman, hvad det er i Dragør - til stor ærgelse for Nambo. Til gengæld har det givet ham mulighed for at kaste sig over baseball i sæsonen - ikke helt så meget action som en fodboldkamp, men bedre end ingenting. Nu håber vi bare at den kommende sæson i en ny fodboldklub giver lidt mere spil for vores fodbolddreng.

Musikken har for Jonathans vedkommende til gengæld gode kår - han går på øens musikskole som styres af et russisk ægtepar, der begge er professionelle musikere. For Jonathan betyder det både solotimer på elguitaren og medvirken enten på bas eller guitar i forskellige musikevents sammen med et lille 5 mands band. Det er skønt at se, hvordan han udvikler sig - nu mangler vi bare, at han også selv en gang i mellem tager initiativ til at øve herhjemme.

For Hadi kører det på godt og ondt på hospitalet. Det caribiske tempo er nok noget, man skal være født ind i - ellers kan det godt føre til frustrationer.

Mens manden hiver pengene hjem - (inden de fordufter lige så hurtigt i sindsyge leveomkostninger!) er Jeanette gået i gang med at studere Interior Design - og satser på at gøre det på 2-3 år, hvor det normalt er sat til 4 år. Og det er ret hårdt at ligge i en hængekøje under et palmetræ på stranden og læse Design Historie, mens andre bare knokler på kontorer rundt omkring i verden.

Stranden blev også brugt flittigt, da Anja, Giovanni og Roberta var på besøg i februar. Faktisk var det nok indtrykket at Cayman er en stor strandlinie, de havde med hjem herfra (og det er faktisk rigtigt!). Ambitionen var at Giovanni og Jeanette skulle lave en kogebog i løbet af 2 ugers ferie - det blev til ca. 10 forskellige løse idéer og ingen opskrifter. Måske er mørke måneder indendørs i Danmark mere konstruktive for skriverier og afprøvning. Det viste sig i hvert fald at være ret ineffektivt på langs i 30 graders varme på en tropeø. Men hyggeligt, det var det.

Forår - besøg og snart sommer

Selvom palmeølivet har sine gode sider, er det nødvendigt at se noget andet end krystalklart vand en gang imellem. New York var forårets redning fra økuller - Hadi fandt verdenskaffe, som er værd at rejse langt for, vi var en tur på 102. etage i Empire State (og fik betalt en mindre månedsløn for turen derop), vi fik den bedste sushi, vi nogensinde har smagt og vi nåede at bo fire forskellige steder på 10 dage (en historie for sig selv, som må komme ved en anden lejlighed) - men alt i alt en skøn tur, hvor vi til en afveksling fik brugt andet end short og klipklapper.

Jonathans fødselsdag blev igen med besøg fra Danmark - denne gang havde mormor taget morfar med til varmen. Det blev til et par skønne uger og starten på en god tradition, hvor bedsteforældrene kommer på besøg, hver gang vi har fødselsdag.

OG nu står sommeren lige for døren (rent teknisk, for her er det altid sommer) og "hurricane sæsonen" er begyndt- ikke at vi mærker det endnu, men prognoserne spår et meget aktivt år. Det er også ved at være slutningen på både et lærerigt og hårdt skoleår. 2 uger indtil der er 8 ugers ferie. Det betyder samtidig, at det er opbrudstid - folk der flytter tilbage, væk og andre som kommer. For begge drenge er det desværre nogle af deres bedste venner som rejser - det er ærgerligt, men også en del af livet her. Vi har bare ikke prøvet den del før, så det skal vi lige vænne os til.

Lige til sidst - det er en varm årstid for Molly - hun er ikke helt vant til de varme himmelstrøg, men hun har fundet ud af det køler at bade, så fra at være en dansk landhund, er hun blevet til en caribisk vandhund.

jordskælv

http://blog.politiken.dk/verden/2010/01/22/jordskælv-er-ikke-hverdagskost-–-og-dog/

så fik vi også den oplevelse med!

Efteråret kommer til Caribien

Vi kan ikke klage - det er stadig meget varmt hernede. Forskellen på nu og for et par måneder siden er, at der ofte kommer en ordentlig skylle i løbet af dagen. I dag hænger der fx en stor tung tordenbyge over øen - blæst og nogle kæmpe tordenskrald ind imellem. Vi mærker vejret meget mere her, fordi vi er så tæt på vand alle steder så når det lyner udover havet virker det som om, vi står lige ved siden af.

Som hidtil Hadi arbejder, drengene er i skole og jeg går lidt forvirret rundt om mig selv. Jeg har vist en slags skriveblokade - i hvert fald kan jeg ikke rigtigt få hul på eller komme videre med nogle af mine bogidéer - i det hele taget går det for mit vedkommende lidt langsommere end jeg normalt har temperament til. Jeg håber, der kommer gang i tingene snart - det er i virkeligheden mest op til mig selv - jeg har tiden til det lige nu.

Molly er kommer ned til os - og hun er ved at være tilpasset til de nye temperaturer og andre lugte. Vi var ret heldige eller rettere sagt Molly var. For turen herned gik over Atlanta, hvor der selvsamme dag, hun skulle videre til Cayman kom massive regnfald og oversvømmelser. Spørgsmålet er om, hun var kommet afsted bare dagen efter eller strandet i længere tid på en kennel i en trist amerikansk by. Det finder vi aldrig ud og det er for så vidt også ligegyldigt, nu hun er kommet frem. Leguaner er den store jagt hobby for hunden - hvilket kan være ret irriterende, da der er mange af dem og hun helst vil efter dem alle. Det bliver spændende at se om hun får en ny ven hjemme i Danmark, nu hvor forældrene ikke længere har hende.

Vi har haft en uge, hvor vi allesammen er trætte - måske fordi det er hverdag nu og der er mange lektier og praktiske gøremål, som skal ordnes. En ting vi er ret glade for er, at huset er ved at være afviklet. Det kommer til at betyde mere ro på i forhold til diverse ting omkring salg og udgifter. Det glæder vi os til.

Vi er ret imponerede over skolen. Måske er det bare den internationale skole, men Jonathan som går i 5. grade lærer om celler og amerikansk historie på et niveau som vi først lærte på henholdsvis lægestudiet og i gymnasiet. Det er benhårdt, men for pokker, de får en stor indsigt i en masse ting. Nogle gange er lektierne dog ved at tage livet af os - især Jonathan er belastet af mange timers lektier i løbet af ugen. Det tager forhåbentligt af efterhånden som metoder og sprog kommer mere og mere under huden på både ham og os.

Nicholas er i fuld gang med fodbold over hele linien - tre gange om ugen med skolen og 1 gang med den lokale fodboldklub. Plus ind imellem kampe i weekenden. På den front er der ikke det store nye - og han synes stadig det er evigt sjovt. Ligesom skateparken også stadig er blevet vores faste tilholdssted - mindst en gang om ugen - helst mere, hvis det stod til drengene " vi glemmer det, hvis vi ikke kommer derned" - Problemet er bare, at det er rimeligt kedeligt for os at sidde der og glo i flere timer - og det er samtidig ikke et sted, hvor vi bare lader drengene hænge ud alene hele tiden.

Denne weekend kommer til at stå i arrangementernes tegn - der er åbningsreception for det lokale udsigtstårn, her hvor vi bor, towerrun i morgen tidlig med en frisk tur på et par kilometer og afslutning i tårnet, inden der er morgenmad leveret af den lokale restaurant. Lørdag er der så fodboldturnering, som ser ud til at vare hele dagen + to fødselsdage på en gang inden vi hvis vejret er til det tager på stranden med nogle børn og venner søndag. Det bliver smadderhyggeligt og vi har heldigvis tiden til bare at være tilstede - det er skønt.

En helt anden ting, Cayman har lige klaret frisag for beskatning. Udfordringen er, at man har brug for en lån på over 300 millioner cayman dollars, men England havde indtil for 24 timer siden, at det var lukket for den store lånekasse, hvis politikerne ikke fandt frem til en fornuftig afviklingsplan - både på kort og lang sigt. Og det var det store problem, for eneste mulige vej ville formodentlig være skatter - inddirekte eller direkte. Under alle omstændigheder har det store samtaleemne i de senere uger været dette emne. Da den lokale avis i går morges kunne skrive på forsiden, at England nu alligevel havde bevilliget lån til Cayman - var der sikkert mange som åndede lettet op. Hvis der er interesse for den korte udgave af skattehistorien, har jeg også skrevet på Politiken om dette.

http://blog.politiken.dk/verden/2009/09/18/gar-cayman-islands-fallit/

Local TV Star!

Så gik han sku' til filmen - Hadi gjorde sig på lokalnyhederne forleden. Se med her:

http://www.youtube.com/watch?v=JXR64dEPoSo

Så ankom hverdagen

Drengene er startet i skole i mandags, med alt hvad det indebærer af udfordringer. Den første er, at man er i skole fra 8-15 hver dag og der er kun en lille snack pause og en pause omkring frokost. Når det er sagt tager de det i stiv arm - selv når der er spansk på skemaet kaster de sig ud i det. Jonathan fortalte om sin første spansktime i går - i grade 5, hvor de har haft sproget siden grade 1 - "vi skulle skrive hvad fx godmorgen hedder på spansk - jeg kan ikke huske hvad jeg skrev" fortalte han med et smil og sagde at Ms. Ashley har sagt, han bare skal prøve så godt han kan. 

Det er dejligt at se, hvor positive de er, selvom der sker mange nye ting på en gang. På den anden side er vi også omgivet af en masse søde, imødekommende og hjælpsomme klassekammerater og voksne. Det nyder vi meget - og noget vi kan lære en del af som danskere. Det er ihvertfald let af finde nye relationer, hvis man er interesseret - især som hausfrau, for dem er der mange af. Meget kan man sige, men for pokker hvor de kvinder nyder livet mens mændene får lov at arbejde for føden. (værd at overveje som en karrierevej!)

Uniformer og kølebokse

Vi har været heldige med valg af skole, hvis man tager uniformkodekset i betragtning. Mens de fleste skoler har krav om lange bukser, skjorte og mørke lædersko - slipper vores drenge med shorts, polotrøje (i hvid eller blå) og sneakers. Godt nok er der også krav om hat udendørs, men Jonathans klasse bruger ikke deres. Nicholas hader den model bøllehat han var nødt til at få - det gode for hans vedkommende er, at læreren er ret striks med, at de har den på udendørs - så der falder en negativ bemærkning fra hans side om dette indimellem. 

Det er ingen hemmelighed, at en af grundene til vi tog til Cayman er klimaet. Og det klager vi absolut ikke over, der er bare nogle ting som er uundværlige i varmen - såsom en lille handy køletaske til madpakke og vand. Den pakker vi fint, hver morgen inden vi cykler afsted til skolen. 

Noget at snakke om

Apropos cykle... er det ikke ligefrem det man her praktiserer mest. Og dog, der er en del jamaicanere og fillipinere som cykler, men formodentlig mest fordi de ikke har råd til en bil - og faktum er, at de ofte gør det med risiko for liv og lemmer. Og så er der selvfølgelig lige os - de danske tilflyttere - vi cykler da. I hvert fald til skole og lidt rundt i området, hvor vi bor. Da vi satte os på sadlerne tirsdag morgen vakte det stor opsigt på skolen - faktisk var det et af samtaleemnerne, da vi senere samme dag var til fødselsdag hos en af Nicholas' klassekammerater. Vel og mærke på den gode måde, hvor forældre fortalte om, at deres unger havde spurgt, hvorfor de ikke også kunne cykle i skole! Det skal lige være sagt til forsvar for de stakkels forældre, som vælger 4-hjuls løsningen, at bor man længere væk end os, er trafikken og vejene ikke gearet til cykler - slet ikke børn på cykel. Men vi nyder det - det tager 5 minutter hjemmefra og til skole - og en af grundene til, at vi valgte at bo hvor vi gør nu - er afstand til skole og muligheden for at cykle og have et godt nærmiljø. Så det var en god beslutning.

Vi glæder os til den 19. september

Molly er på vej ud i den store verden - hun ved det bare ikke endnu og finder først ud af det den 18. september, hvor hun ryger afsted i et bur over Atlanten. Vi glæder os og taler tit om, at det eneste vi mangler for at have "vores hjem" på plads nu er vovse. Vi håber bare ikke hun bliver trist over den lange tur. 

Indtil hun kommer herned fylder vi bare på med oplevelser og nye interesser. Seneste skud på stammen er skateboarding. Efter en uges sommercamp i verdens næststørste skaterpark er især Nicholas helt vild i varmen for at komme afsted - helst hver dag. Vi har dog holdt lidt igen indtil hans board kom i containeren - men nu er det her, så vi skal afsted et par gange mindst i denne uge. Han har fået en god ven dernede på samme alder. Han tager de mest sindsyge ture rundt over det hele og får det til at ligne det mest lette i hele verden. Sean - som han hedder er god at kigge på og lære af - og så synes han det er dejligt at køre rundt med Nicholas, som han lærer en masse farlige tricks. Billederne er fra dagene efter skatecamp, hvordan det kommer til at udvikle sig i de kommende år tør nogle nervøse forældre ikke tænke på. 

Endelig en lejlighed til at slå sig ned i 

Sidste weekend kom endelig dagen, hvor vi kunne flytte til Camana Bay i vores lejlighed. Mens jeg fik ordnet vores midlertidige hus kørte Hadi og Jonathan kufferter af sted i naboens bil. Det var til at starte med en rigtig god idé for vores egen bil er en ubetydelig udgave af en 4 dørs Honda - den giver os hjul til at køre med og ikke andet. Naboen har til gengæld en stor 4 hjulstrækker, godt nok af ældre årgang med masser af plads til vores 6 kufferter. Da de skulle retur - da ville bilen ikke starte. Rodney (naboen) havde lige glemt at fortælle at airconditioningen ikke fungerede - og hvis man slog den til ville batteriet gå død. Efter en masse venlige menneskers forgæves hjælp med startkabler og 2 timers afventning, var bilen stadig stendød. Udgangen blev, at de lod bilen stå til en mekaniker som ville hente den. Istedet kørte de hjem i vores lille dyt, som naboen til gengæld havde lånt. Super fed afslutning på et ellers godt naboskab. (tror ikke de er bitre!)

Nu er vi så på Camana Bay og vi nyder det, ren luksus, dejlig pool, en masse søde mennesker som sørger for alt virker og ser godt ud. Service får virkelig en ny dimension her. Og måske bedst af alt, det hele er nyt - ingen sure rø.. i sofaen, svedige pletter på madrassen eller halvløse toiletsæder. Og det som ikke virker, ringer man bare om - ligesom de kommer og sætter vores malerier op, når vi har fundet ud af, hvor vi vil have dem. Vi føler os meget priviligerede - som fx når vi kan tage en svømmetur i poolen i måneskin, nyder udsigten over palmer og kanaler helt ud til havet fra stuen og soveværelset - eller kigger over poolen inde fra drengenes værelse. Det kan være svært at få armene ned eller smilet væk fra mundvigen (så skulle det da lige være et hus i Dragør som ikke er solgt endnu  - heldigvis er det ikke noget, som hele tiden plager vores tanker!)

Nye venner

Drengene er glade og det er vi så også. De har fået et par nye venner. I vores midlertidige hus er vi så heldige at nabobørnene er jævnaldrene. Især store bror Tsin-zan på 11 år er i høj kurs. Lillesøster Zara på 5 er også sød og helt ligefrem overfor os alle. Det er smadderhyggeligt. De drøner ind og ud af vores hus. Det er helt som i Dragør, hvor der også altid var unger på besøg. Lige nu betyder det, at drengene virkelig åbner op for engelskposen. Selv Nicholas som ellers har været lidt genert.

I sidste uge var drengene på tenniscamp om formiddagen og resten af dagen gik med pool, afslapning og lidt hverdagspraktisk. Det er lige til at klare. og det fortsætter nok også i denne uge. 

Jeg har bikset et engelsk cv sammen. har et par steder, det skal hen. Under alle omstændigheder er der kommet lidt mere ro på hernede. Ikke at forstå vi er på plads med bil eller alt andet praktisk, men vi prøver at få en hverdag op, så vi kan få en fornemmelse af, hvad det er for et liv de næste par år. Det er dog lidt svært endnu, når skole og arbejde for mit vedkommende ikke er kommet i gang. Men hvad pokker, vi skal huske at nyde det rent faktisk er sommerferie for nogle af os!

Også nye dyrevenner

Det er ikke kun på menneskefronten, at der er nye venner. Nede af vejen er en lille park med ænder, iguanas og skildpadder. Vi har vores faste tur derhen med alt godt fra skabene fra brød til bananer og ferskner. Jonathan prøvede at håndmade en leguan forleden, det gik fint. De ser mere farlige ud end de er. Det er halen man skal passe på, hvis de føler sig truet. Lige ved siden af hvor vi bor er også en sø med masser af skildpadder, som drengene prøver at fange - med blandet succes. Og ikke mindst havde vi en dejlig oplevelse i Dolphins Cove i sidste weekend, hvor vi svømmede med Lucy og Ziggy - to dejlige delfiner, som både kyssede og gav trækketure. Det var en stor oplevelse for både børn og voksne - og derudover var vi så heldige, at det er lavsæson hernede i øjeblikket. Helt konkret betyder det, at i weekenderne og nogle hverdage kan man få gode priser på tingene. Vi fik fx 50% på delfinturen - og det af "resident" prisen- hvilket sparede os for en del penge. Samtidig får vi en gratis tur i denne uge til "Stingray city" et tilholdssted for rokker på et rev ude i vandet - hvor man 

bliver sejlet hen og kan dykke med rokkerne. Det bliver nok meget sjovt. Drengene og Hadi har allerede set store rokker når de har snorklet - jeg er lidt mere tøsepige agtig og ved ikke helt, hvad jeg synes om det. Under alle omstændigheder er det endnu en oplevelse, som man skal have mens man er på Cayman. Måske skal de nye venner med. 

Vi savner Molly og vores webcam

Naboen har to hunde - en dejlig hund på tre år og en nuttet hvalp på 10 uger. Det er hyggeligt, men vi savner vores egen hund og endnu mere, når vi bliver mindet om det ved, at de to andre kræ kommer forbi.  Jeg er gået i gang med at finde en løsning for transport af Molly, når hun kan kommer herned i september (om alt for lang tid!). Det kan godt være det ender med at en af os tager til Miami og henter hende - og så flyver sammen med hende det sidste stykke vej. Det er jo ikke bare London, vi er flyttet til - det ville gøre alt meget nemmere. 

Vi har i øjeblikket kun vores gamle bærbare Mac med og det gør, at vi ikke kan Skype med vores kære - ikke andet end på chatten, men det er næsten lige meget. Vores container med computeren kommer nok først i starten af august og rent praktisk ville det i virkeligheden være bedst, hvis vi først fik tingene i starten af september, fordi vi ellers skal flytte en hulens masse kasser med herfra, hvor vi bor. Vi får se. Indtil da må vi bare holde mindet om alle i Danmark klart for vores indre øje.