Så gik der lige 8 måneder i et åndedrag! Oktober med Halloween og drengene klædt ud til løjer og trick or treat med deres ny venner. November hvor Jeanette rundede de 40 år, uden den store depression eller fest. Birthe på uventet, men meget velkomment besøg til både Jeanette og Nicholas' 9 års fødselsdag. Verden er alligevel ikke er større end man altid kan komme derhen, hvor man vil.
Ellers ser hverdagen sådan set meget ud, som vi er vant til- både som familie og med vores nye omgangskreds, selvom tendenserne til livs nyderi måske er lidt større her, hvor palmetræer og godt vejr frister til, at der altid er lidt at fejre med hvad der følger af gode drinks over grillen.
Sådan forløb julen og nytåret også. I godt selskab med både dem vi kender og dem vi kom til at kende. Samina holdt juleferie med sønnerne hernede - med juleplante og kalkunsteg. Drengene nød at være sammen med fætrene - alt i alt en god første jul i varmen. Den næste regner, vi dog med at holde på en skipiste.
Desværre døde oldemor Wendela lige efter jul og det var meget trist. Selvom hun var en gammel dame, er det så definitivt, når nogen dør og man ikke har haft mulighed for at få afsluttet forinden. Spørgsmålet er, om man nogensinde får det. Alt andet lige er hun savnet. Vi var ellers overbeviste om, hun ville runde de 100 år, men når man bliver livstræt undervejs, er det svært.
Vi sad forleden og kiggede på videooptagelser, taget fra dengang vi boede i Maglebo - i 2003 - og Jonathan blev 4 år. Udover det var helt nostagisk at se, hvor små drengene var for et øjeblik siden - så var Oldemor Wendala også med. Og desværre kunne vi også se, hvordan hun de sidste år var blevet meget ældre, både af sind og udseende.
Nyt år og nye udfordringer
Fodbold er ikke på Cayman, hvad det er i Dragør - til stor ærgelse for Nambo. Til gengæld har det givet ham mulighed for at kaste sig over baseball i sæsonen - ikke helt så meget action som en fodboldkamp, men bedre end ingenting. Nu håber vi bare at den kommende sæson i en ny fodboldklub giver lidt mere spil for vores fodbolddreng.
Musikken har for Jonathans vedkommende til gengæld gode kår - han går på øens musikskole som styres af et russisk ægtepar, der begge er professionelle musikere. For Jonathan betyder det både solotimer på elguitaren og medvirken enten på bas eller guitar i forskellige musikevents sammen med et lille 5 mands band. Det er skønt at se, hvordan han udvikler sig - nu mangler vi bare, at han også selv en gang i mellem tager initiativ til at øve herhjemme.
For Hadi kører det på godt og ondt på hospitalet. Det caribiske tempo er nok noget, man skal være født ind i - ellers kan det godt føre til frustrationer.
Mens manden hiver pengene hjem - (inden de fordufter lige så hurtigt i sindsyge leveomkostninger!) er Jeanette gået i gang med at studere Interior Design - og satser på at gøre det på 2-3 år, hvor det normalt er sat til 4 år. Og det er ret hårdt at ligge i en hængekøje under et palmetræ på stranden og læse Design Historie, mens andre bare knokler på kontorer rundt omkring i verden.
Stranden blev også brugt flittigt, da Anja, Giovanni og Roberta var på besøg i februar. Faktisk var det nok indtrykket at Cayman er en stor strandlinie, de havde med hjem herfra (og det er faktisk rigtigt!). Ambitionen var at Giovanni og Jeanette skulle lave en kogebog i løbet af 2 ugers ferie - det blev til ca. 10 forskellige løse idéer og ingen opskrifter. Måske er mørke måneder indendørs i Danmark mere konstruktive for skriverier og afprøvning. Det viste sig i hvert fald at være ret ineffektivt på langs i 30 graders varme på en tropeø. Men hyggeligt, det var det.
Forår - besøg og snart sommer
Selvom palmeølivet har sine gode sider, er det nødvendigt at se noget andet end krystalklart vand en gang imellem. New York var forårets redning fra økuller - Hadi fandt verdenskaffe, som er værd at rejse langt for, vi var en tur på 102. etage i Empire State (og fik betalt en mindre månedsløn for turen derop), vi fik den bedste sushi, vi nogensinde har smagt og vi nåede at bo fire forskellige steder på 10 dage (en historie for sig selv, som må komme ved en anden lejlighed) - men alt i alt en skøn tur, hvor vi til en afveksling fik brugt andet end short og klipklapper.
Jonathans fødselsdag blev igen med besøg fra Danmark - denne gang havde mormor taget morfar med til varmen. Det blev til et par skønne uger og starten på en god tradition, hvor bedsteforældrene kommer på besøg, hver gang vi har fødselsdag.
OG nu står sommeren lige for døren (rent teknisk, for her er det altid sommer) og "hurricane sæsonen" er begyndt- ikke at vi mærker det endnu, men prognoserne spår et meget aktivt år. Det er også ved at være slutningen på både et lærerigt og hårdt skoleår. 2 uger indtil der er 8 ugers ferie. Det betyder samtidig, at det er opbrudstid - folk der flytter tilbage, væk og andre som kommer. For begge drenge er det desværre nogle af deres bedste venner som rejser - det er ærgerligt, men også en del af livet her. Vi har bare ikke prøvet den del før, så det skal vi lige vænne os til.
Lige til sidst - det er en varm årstid for Molly - hun er ikke helt vant til de varme himmelstrøg, men hun har fundet ud af det køler at bade, så fra at være en dansk landhund, er hun blevet til en caribisk vandhund.
No comments:
Post a Comment