Så er vi landet - stadig i ferie humør

Så kom dagen pludselig, hvor alt var pakket væk, ned og sendt. Det var ikke længere bare en sjov tanke eller en flyvsk idé om det store spændende udland - langt væk fra en hverdag, hvor den ene dag tager den anden, mens ungerne vokser sig større og stærkere og vi aldrig når at være helt så meget tilstede, som vi gerne vil. Eller for den sags skyld, at vi som familie prøver noget helt andet end det vi kender så godt. Det var nemlig ikke bare et spørgsmål om at komme væk, at tro græsset er grønnere alle andre steder. Vores liv i det velkendte sammen med familie og venner har altid været godt og vi har haft en masse dejlige timer sammen -først som kærester og sidenhen som forældre til to skønne knægte. Vi er blot blevet mere og mere opmærksomme på, at tiden flyver og der er masse oplevelser, som vi gerne vil prøve. En af disse oplevelser er at prøve at slå sig ned, bo og tilpasse sig i et andet land. Et sted som er attraktivt både i forhold til klima, sprog og samfundsmæssigt. Et sted hvor vi kan bevæge os sikkert rundt, både børn og voksne. Det slags steder findes der mange af rundt om i verden. En af de vigtigste ting for os var dog også, at det ikke skulle være et samfund, hvor arbejde fylder mere end muligheden for at være sammen med hinanden. Cayman Islands  kom lidt tilfældigt ind i billedet - men da vi først begyndte at dykke ned i denne caribiske perle, viste det sig, at man her lever et liv, som på mange fronter lever op til vores ønsker om tid til hinanden, klima, gode arbejdsforhold og ikke mindst skoler. Det korte af det lange blev, at vi besluttede os for at gøre noget ved det. Og det har været en lang proces. Fra vi først talte om det for snart 3/4 år siden til vi endelig kunne tage afsted i juli 2009. 

Hadi tager det tunge læs

Hadi har nok været den som indtil videre har taget den tunge tjans med at indhente speciallægegodkendelser, ansættelsessamtaler, ordne omkring de indledende hotelophold, skoleansøgninger og arbejdstilladelser. Lad det være sagt med det samme, hvis det ikke var fordi vi virkelig tror, det kan blive en oplevelse for livet, havde vi nok ikke gjort det. Det tager tid, økonomisk er det ikke en god forretning at flytte og alle de ting, der skal ordnes både før og efter vi er taget afsted - kræver at man er fuldstændig indstillet på, at det er arbejdet værd. Folk som bliver udstationeret med deres arbejde og får serveret relocation som en del af pakken, bør være taknemmelige. På den anden side så bliver vi hundrede meter mestre i at navigere rundt i systemerne her på Cayman Islands. 

Heldigvis for folk som os findes, der et magasin og tilhørende hjemmeside www.caymannewresident.com - som er lavet til alle, der flytter til Cayman Islands. Og det er ikke så få. Jeg kender ikke det eksakte antal - men det er tydelige at her er et vist flow af folk ind og ud af landet. Det betyder blot for os nyankomne, at der er rimeligt at vælge mellem når det kommer til bolig og bil. Selvom priserne for førstnævnte er meget høje - til gengæld kan bilpriserne kompensere for det ret dyre husleje niveau hernede.  

Venligheden selv

Det første som har slår en på Grand Cayman, er den utrolige hjælpsomhed vi møder. Efter blot et par uger har vi fået telefonnumre på fuldstændig fremmede, som siger vi endelig må ringe, hvis vi har brug for svar på spørgsmål, en mekaniker eller et godt ord hos en eventuelt ny arbejdsgiver (nok især relevant for undertegnede) - folk som vi blot er faldet i snak med i supermarkedet, urmageren eller lignende. Som dansker kan det virke lidt naivt, hvis man tror på, at disse mennesker virkelig er interesseret i at hjælpe en uden nogen form for bagtanke. Men sådan er det altså her på Grand Cayman - som en af de hjælpsomme damer sagde "that's what it is all about here" - Derfor skræmmer det også mange af de lokale, at der har været en stigende kriminalitet i de seneste år. (dog ikke at sammenligne med danske forhold)

Bander som i Danmark

Fornylig har der været et par mordepisoder blandt de lokale bander. "Det er idioter, som slår hinanden ihjel herned" var der en som sagde til Hadi en dag. Og det er nok meget beskrivende. Heldigvis er det ikke noget, som foregår ved højlys dag et sted med mange mennesker, som vi har oplevet i Danmark i de senere år. Alligevel er der tale om spildte liv og en kedelig udvikling i et lille samfund som Caymans, hvor idyl og hjælpsomhed altid har været et særkende. Derfor er der debat i medierne og blandt folk omkring tendensen. For det er ikke noget man vil acceptere og det ser ud til, at der bliver slået hårdt ned på de kriminelle. Set med danske øjne, har man allerede en noget mere striks kriminalitets håndtering. Rygtet siger fx at bliver man taget i at køre uden sele koster det CI $ 500 - det som svarer til ca. 3200 kroner. et indbrud tackles med mange års fængsel osv. Så konsekvenserne er til at se - også for de unge som ikke kan finde ud af håndtere hverdagen på en anstændig måde. 

Housefrau og skolefri

Vi har nu fundet en midlertidig bolig indtil vi kan flytte ind en lejlighed lige ved siden af skolen i september. Vi bor i et dejligt townhouse i det område som hedder South Sound. Det er et  meget lokalt område - lokalt på den rare måde, hvor folk bor og har en hverdag med udendørs aktiviteter. Vandet er 20 meter fra hoveddøren, men stranden er måske ikke den bedste lige her, selvom man godt kan bade. Vi foretrækker, at køre et par kilometer op ad kysten til 7 mile beach, hvor sandet og vandet er helt fantastisk. Det er også  dette område, vi senere flytter hen - omend i en mindre bolig. Men hvad pokker man kan ikke få det hele. 

Hadi er begyndt sin hverdag på hospitalet og drengene og jeg holder en slags alternativ sommerferie. Alternativ fordi der er en helt masse praktiske ting, som skal gøres både ifht. tingene hjemme i Danmark og hernede. Det er alt lige fra kørekort, bilkøb, (boligsøgningen er heldigvis slut nu), summer camps, engelsk for børnene til bankkonto og mobiltelefoner. det betyder, at det ind imellem bliver lidt kedeligt for drengene, da der ikke er underholdning og fokus på dem hele tiden. Samtidig skal jeg også til at begynde at gøre noget ved min arbejdsmæssige situation, så jeg har en plan eller arbejde, når drengene begynder i skole i slutningen af august. Denne del er lidt udfordrende, da jeg både er krævende med hensyn til arbejde og samtidig ikke har al tiden for mig selv til at fokusere på fremtidigt arbejde lige nu. Til gengæld kan jeg så lukrere på, at Hadi hiver hjem til føden i øjeblikket. 

Engelsk for begyndere

Inden skolestart er det ambitionen, at drengene har fået styr på de mest gængse engelske fraser. Især Jonathan har en god fornemmelse for sproget og forstår allerede en del. Nicholas er lidt mere genert, men det komme nok snart. Den store udfordring for os er, at vi hele tiden kommer til at tale dansk sammen og til drengene - hvilket nok ikke er det mest hensigtsmæssige for at lære eet nyt sprog hurtigt. Drengene vil gerne lære engelsk men de vil endnu hellere fodre skildpadder, se på iguanas, i swimming poolen eller på stranden og snorkle, hvor der både er kæmpe rokker og fantastiske småfisk - så indimellem bliver det kompromiserne, der skaber motivationen. Men de skal nok få lært det nye sprog.